torsdag den 16. juni 2011

150611 - dagen igår...

Her kommer der en beskrivelse af, hvordan en dag som ledig (jobsøgende) kan se ud.

Dagen igår:

Kl. 10.00 Ringer Marianne og siger, vi kører kl. 10.15. Hun spørger, om hun ikke skal hente mig hjemme?! (Yeiks, jeg var lige vågnet, men svarer fattet "Ja") Jeg styrter rundt i lejligheden for at nå, at gøre mig nogenlunde anstændig! Derud over skulle jeg også til bageren for at købe morgenbrød til tre. (Uden en sveddråbe på panden nåede jeg det hele)

Kl. 10.15 Tager vi hjem til et vennepar, som er i en lånelejlighed ved Egholm. Smadder dejlig lejlighed med den fedste beliggenhed - lige ud til Limfjorden. Det ligner, at man nærmest sidder midt på vandet, selvom man (selvfølgelig) sidder i stuen.

Kl. 10.30 Ankommer vi og nyder morgenmad/brunch. Overskuds moderen Malene har lavet æg og bacon til os! What a treat! Og tusind tak :-) Så dejligt at komme ud til fjorden og være i dejligt selskab med en højgravid og en nybagt mor :-)

Kl. 13.00 Kører Marianne og jeg i Silvan for at købe rullegardin og opbevaringskasser. Begge dele bliver fundet og købt. Det var endnu en ting, som jeg kunne tikke af på min TO-DO-LISTE. Så dejligt at få det købt! Tak Manne.

Kl. 15.45 I eftermiddags arrangerede Manne og jeg, at de kunne komme over til mig senere på eftermiddagen.
Det banker det på min dør. Marianne, Søren og deres søn Daniel kommer på besøg, da deres egen lejlighed skal fremvises.

Kl. 16.15 Får Søren en øl og går igang med at sætte mit mørklægningsgardin op! Jeg var efterhånden træt (bagstavligtalt) af at vågne kl. 6 om morgenen pga. sollys eller lys i det hele taget - og specielt endnu mere, når man har givet sig selv lov til at sove til kl. 8-9 stykker. Tusind tak for hjælpen - du er en guttermand!

Kl. 16.46 Misser jeg et opkald. Der var indtalt en voicemail besked. Jeg lytter med spænding og det var fra en skole, som gerne ville have mig til jobsamtale! Det sker på tirsdag. Måske er der lys for enden af tunellen :-)

Kl. 17.30 Spiser vi vores hjemmelavede lasange og tomatsalat. Den bedste lasange, som jeg nogensinde har smagt! Vanvittig god! Måske fordi den er blevet lavet i et hjertefad? MadeWithLove?!

Kl. 18.30 Strejker mit tv - eller det har det faktisk gjort hele dagen. Det vil ikke modtage noget strøm. *%¤#/&%¤*^^"#¤sdf#¤"#¤^GRR"#LORTE tv! De foreslår, at vi går over til dem for at se film. Heldigvis bor de kun ca. 200 m fra mig. Så det var nemt at skifte omgivelser og så kunne Daniel også putte til normal tid i sin egen seng.


Skærmbilledet er ikke fra vores film,
men fra en babyudsendelse,
som Daniel så inden han skulle lægges!
Kl. 19.30 Bliver Daniel puttet og vi skal til at se film. Vi (Søren og jeg) går amok i Marianne bolsjer. Uhhhhmmmm!

Kl. 22.00 Går jeg hjem med maven fuld af Marianne bolsjer og rare, dejlige fornemmelser efter endnu en skøn dag som ledig... :-)

Kl. 23.00 Ligger jeg mig i seng for at læse videre på Snemanden af JoNesbø. Jeg tør næsten ikke, da jeg faktisk synes den er smadder uhyggeligt. Men den er så spændende, at jeg faktisk ikke kan lade den ligge og det er også den, som jeg skal ligge med i aften :-)

Kl. 00.00 Sover jeg trygt - mørkt og godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar