søndag den 30. januar 2011

no. 4 - all rights reserved //Maja Wilkens


KONGESKIBET i horisonten...

Limfjordstur med mormor og bedstefar

Dette billede har jeg taget på en kold sensommer dag i 2009, hvor min bedstefar stadigvæk var i blandt os. Motivet er et totalt snapshot fra mobilen - min gamle Nokia, så kvaliteten er ikke den bedste. Billedet rummer meget - nostalgi, minder og en stor bunke følelser...

Historien om billedet er: at vi i alt hast skulle vi skynde os til fjorden for at se Kongeskibet Danmark. I følge mormor kunne vi faktisk ikke komme hurtig nok afsted. Jeg havde forinden ringet til min kammerat Jens, som var ombord for at sikre os, at de ikke var sejlet forbi eller på vej ud af fjorden. Så i og på med tøjet. Mormor med rolatoren og kikkerten om halsen og bedstefar i kørestolen med paraplyen! Jeg skubbede kørestolen afsted - og vi var der i god tid. Rigtig god tid... :-)

Min kammerat Jens var jo som sagt ombord, men det var ikke grunden til, at vi skulle derned. Min mormor er royalist og hun ville bare SÅ gerne se skibet. Og dermed gik vi en lille tur ned til Limfjorden for at se  og opleve det på nært hold. 

Vejret var ikke det bedste - det blæste og det regnede, men Kongeskibet så vi, så humøret var i top. Så alt i alt en rigtig dejlig og vellykket eftermiddag hos mine bedsteforældre.

Tak for alt.



BONUS billede:
Vi kom lidt i ly for vinden og vandet
- men holdte et skarpt øje med Kongeskibet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar