Til dagens niende blog udfordring skal jeg berette om noget, som jeg er stolt af, at have gjort fra måneden forinden.
I januar kom jeg i gang med at læse bøger igen - den indre læsehest kom op i mig! Det er rigtig herligt, for jeg elsker egentlig at læse, men føler ikke, at overskuddet har været til fordybelse i det skønlitterære. Men nu er jeg kommet i gang.
Sidste måned fik jeg læst to bøger af Jo Nesbø og er nu lige kommet i gang med den næste: Panserhjerte! Og jeg har fået varme anbefalinger - så jeg glæder mig til at læse endnu mere af Jo Nesbø.
Kender du hans krimi bøger?! Jeg var helt opslugt af de to første - springer godt nok desværre henover bogen: Snemanden, men den tager jeg efterfølgende, når den bliver ledig på biblioteket. Panserhjerte er lånt af en kollega.
I går modtog jeg "Dødsenglen" i posten fra Gyldendals bogklub.
Ellers er dagens program, at jeg skal en tur i Ikea i Aalborg. Jeg skal ikke købe eller have noget, da jeg vist fik brugt lidt (for) mange penge igår i Matas (mascara, lipgloss, eight hour, hårfarve, pudder, vandfast make-up fjerner...). Piger - kender I ikke det der med, at alle ens produkter er tømme og brugte på samme tid og alt skal købes på én gang - og så bliver det et voldsomt og overvældende beløb?! Så typisk og underligt :-)
Kan I alle have en dejlig weekend - min er lige startet med en lille hurtig power-nap på sofaen under låne dynen, som fik rent sengetøj på igr! Uhmmm...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar