torsdag den 28. april 2011

Påsken/Easter hols :-)

1. dag:
Solbriller H & M
Poncho af Inger S.
Cardigang fra Cos
Hvid kjole fra Modström
Rosa farvet bukser fra Modström
Sandaler - ukendt mærke
Påsken har været dejlig. Jeg har fået koblet af ved at være sammen med venner og familie til afslapning, gymnastikopvisning, havearbejde, husligt arbejde, solnedgang i Blokhus og ikke mindst til bryllup.

Lad mig fortælle lidt baglæns om påsken. Der blev brugt to dage i Cold Hawaii sammen med min bror og hans familie og selvfølgelig mine forældre. Det stod i påskefrokostenstegn. Vi "børn" der kom hjem blev forkælet af mor og far. De havde lavet fin og lækker påskefrokost til os, og vi hyggede os vældig meget. Næste morgen blev der disket op med en brunch - og mor serverede æg/bacon i en lille muffinform. Det smarteste jeg længe har set, når det skulle portionanrettes. Godt gået mor.
Vi var ved vandet/stranden to gange. Først stranden for enden af hovedgaden, og dagen efter ude ved dekoreret bunkers. Det var den perfekte location til et billede af dagens outfit. Fik min niece og far til at agerer fotograf.

2. dag:
Poncho af Inger S
Uglebluse fra Only
Rosafarvet undertrøje fra Modström
Sorte cowboybukser fra All Saints

fredag den 22. april 2011

sushi puder

Igår var jeg til et fantastisk og eventyrligt bryllup på Holckenhavn Slot. Der manglede ingenting. Brudeparret var smukke og lykkelige. Maden og drikkelsen var i top - hele vejen igennem! Dekorationen. Underholdningen. Stemningen. Vejret. Omgivelserne. Udendørs - hjerte arrangement. Brudevalsen. Dansegulvet. Live bandet. Ja - det var stort set det perfekte eventyrsbryllup.

Hjertelig til lykke til Rebekka og Mikkel. <3

I dag kom vi hjem og jeg er nu i gang med at redigere billederne, som jeg tog til festen.

Faldt lige over disse humoristiske puder på nettet. De er dog ikke købt, da jeg i øjeblikket har nogle smukke puder fra Ferm Living i sofaen.

onsdag den 20. april 2011

200411

Først og fremmest rigtig god påske til jer alle sammen!

Til jer, som følger med i min blog, mangler jeg faktisk lidt inspiration til, hvad jeg kan blogge om. Har I nogle gode forslag? Alt er velkommen.

Min egen forklaring på, at jeg ikke blogger så meget er, at min mobil ikke vil blogge direkte. Det gør, at jeg ikke i dagligdagen får lagt billeder ind på computeren og dermed ikke får overført og skrevet om dagligdagen på bloggen. Forresten har min mobil også et "cola-handicap". Det vil sige, at når jeg sætter overførselskablet i mobilen, går den ud og skal "genstartes". Så grænseløst irriterende, at jeg nu kigger på ny mobil af mærket HTC eller iPhone. Hvilken en synes du, at jeg skulle vælge?!

 Indtil videre står der 1-0 til HTC pga. de kan lave deres tastetur om til et "normalt" tastetur. Fx at nummer tasten 2 også består af bogstaverne a-c. Det gør det nemmere at skrive på - men jeg er godt klar over, at den anden måde er en tilvænding. Min tålmodighed rækker sikkert ikke til det, da jeg er en ivrig sms-skriver. :-D

I dag har jeg ageret, som havenisse, hvilket har resulteret i en vabel i min højre hånd. Den er heldigvis ikke specielt synlig, men mine hænder og negle skal have en kærlig hånd, inden jeg skal til bryllup i morgen på Fyn.

Dette var bare en kort opdatering fra mig...

Påske hop og gæk fra
Maja

tirsdag den 12. april 2011

Rubjerg Knude - en af Danmarks perler...


En weekend i april var ved at gå på held...

Fredagen var gået med med fejre min far, som havde fødselsdag. Det var en rigtig god dag og var glad for, at vi kunne fejre min far på selve dagen. Jeg gav ham tre af sine ønsker. En Amarone vin, sort undertrøje og to par sorte sokker. Det blev han helt vildt glad for :-) Vi fejrede min far efter hans hoved hele dagen... Vi mødtes hos mig, derefter en tur i LIC (åbnede i fredags - Lærerens Indkøbs Central) og derefter spiste vi mad fra KimsKitchen hos min mormor, hvor vi var indtil kl. 21.30.

Derefter tog jeg til "nabohygge" med alle tre fra 64'eren, hvilket var smadder hyggeligt! Tusind tak for jeres gæstfrihed!



Lørdag havde jeg en aftale med Ina. Vi skulle en tur i Outlet for at snuse lidt. Det blev til et par købt...igen... Om aftenen skulle jeg først hjem til en kollega, sammen med nogle andre og derefter mødes med de øvrige på en restaurant, for at spise sammen ingen vi skulle til vores "julegave" fra skolen. Vi skulle høre bandet HUSH, som spillede på Skåen. Det var en rigtig hyggelig, festlig, god og sjov aften!

Næste dag vågnede jeg ved middagstid med ingen planer for søndagen... Det kan man godt blive lidt træt af - specielt, når vejret var tip top. Derfor fik jeg fat i en gammel efterskolekammerat, som jeg egentlig havde en halv aftale med aftenen før, men som aflyste. Han kom med et fremragende forslag om en gåtur. Den var jeg med på!

Vi kørte nordpå - kurs mod Blokhus eller Løkken. På vejen besluttede vi os for, at tage til Lønstrup for at spise frokost, for derefter at gå en tur ved Rubjerg Knude. Det var en varm og solrig forårs søndag, så det var herligt.

Her er der lidt billeder fra udsigten ved Rubjerg Knude ved Lønstrup i Nordjylland.

Da vi skulle hjem, fik jeg lov til at køre bilen retur til min adresse. Alt gik godt og absolut ingen buler, bøder eller klip i kørekortet. Bare en god oplevelse rigere :-)


Dagens:
Ponch: Handmade by Inger Sund
Cardigan - købt i Hanstholm
Hvidkjole: Modström
Bukser/leggins: Only
Converse støvler i hvide
Solbriller: H&M's mandeafdeling

mandag den 11. april 2011

...blog tørke...

Go'daw for et herligt forårsvejr!

Jeg har lige fået en opsang, som lyd på, at mine blogindlæg er for korte, kun besat af billeder eller ikke eksisterende - hvad synes du?

Jeg skal nok forsøge at stramme mig lidt an - meeen mangler lidt inspiration - så ha du nogle gode ideer?


Maja
xoxo